Flere danske planer med Vh1

En versioneret Vh1, der går i luften i morgen, er afsæt for alle tænkelige ambitioner for den lille danske MTV organisation.
MediaWatch

En versioneret Vh1, der går i luften i morgen, er afsæt for alle tænkelige ambitioner for den lille danske MTV organisation.


MTV Danmark har ambitioner og kommer ind i 2008 med et lille plus på sit scorecard. Det er på kort tid lykkedes at få sat tre Viacom brands i luften med plads på YouSee, TeliaStofa og andre steder.

Man kan kalde det en 2½ brand strategi, fordi 'Nickelodeon', der er opkaldt efter biografens tidlige betegnelse i USA, har seks timers sendetid på Vh1.

"Alt taget i betragtning, så er vi et lille mediehus med 15 ansatte, der nu står med en ganske interessant tilstedeværelse på mediemarkedet. Der er muligheder. Og vi har bevist for vore ejere og samarbejdspartnere, at vi kan søsætte nye kanaler med kort varsel," siger en tilfreds landechef, Kenneth Kristensen.

"På kort sigt kan vi bruge den medvind til konsolidering og til at udstille de brands, som vores moderselskab Viacom kan tilbyde det danske marked. Det er nemlig meget mere end MTV og Vh1, lige fra Comedy Central til MTV Dance," siger han.

På den korte bane skal MTV og den forstærkede tilstedeværelse med Vh1 og Nickelodeon udnyttes til at sikre højere abonnementsindtægter. Der er også reklameindtægter at hente.

"Alle ved, at annoncemarkedet konstant efterspørger børne TRP'er, særligt i efteråret, og der kan Nickelodeon bidrage," siger han.

Vh1 har støt øget sin share og leverer en nettodækning på 3-400.000 seere pr. uge. Det er sket uden markedsføring og med en international profil og musik, der er tilpasset hele Europa, fra Finland til Athen.

Med en dansk versionering og lancering på lørdag er der håb om mere, som det skete med den danske versionering af MTV for to år siden.

Versioneringen indebærer, at fladen inkluderer danske videoer, som Thomas Helmig, TV2, DAD og Tina Dickow - tilsat danske reklamer og et on-air design til den danske flade, der implementeres over de næste måneder. Desuden er Dan Rachlin vært to timer ugentligt og tegner kanalen - også i den kommende lanceringskampagne, der efter bogen kombinerer outdoor, biografkampagne og printannoncer.

"Vh1 har flere redaktionelle formater, udover videoer, og dem kan man sagtens forestille sig vil blive udviklet i danske versioner; det gælder både interviews eller koncerter," siger han.

Udviklingen er klart fokuseret på tv-kanaler; gerne med flere af dem, der kan tilkæmpe sig plads i DTT sendenettet. Men den stærke musikprofil rummer selv sagt potentiale på andre platforme.

MTV Network har allerede, som et af få selskaber, udviklet tv-kanaler, der er produceret specielt til mobilen, hvor alt er redigeret ned til korte formater.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også