Første danske HD-transmission sendes mandag

TV 2 Sport bliver den første danske kanal til at sende en egenproduktion direkte i HD kvalitet. Det giver ekstra udfordringer.
Thomas Bech Hansen
TV 2 Sport bliver den første danske kanal til at sende en egenproduktion direkte i HD kvalitet. Det giver ekstra udfordringer.

Når TV 2 Sport på mandag blænder op for FC Midtjylland mod FC Nordsjælland, vil seere af kanalens HD-signal få en ekstra detaljeret oplevelse af begivenhederne på grønsværen. Kampen sendes nemlig i HD-format.

"Det giver nogle ekstra forberedelser, for seerne får nogle flere detaljer med som gør, at vi skal være lidt mere omhyggelige omkring ting som værters sminke og studiets udseende, samt nogle mere tekniske forhold omkring livetransmissionen", siger TV 2 Sports pressechef Bo Andersen.

Kampen, der bliver omdrejningspunktet for den første direkte HD-transmission produceret i Danmark, får i det hele taget lidt ekstra indpakning end sædvanligt.

"Vi har rykket studiet ud til stadion, hvilket er nyt for os. Så både HD-delen og det nye studie er nyt. Vi har valgt at markere os på denne måde i forbindelse med en mandagskamp, fordi vi på denne dag er den eneste kanal, der sender SAS Liga fodbold. Dermed fremstår vores nye tiltag stærkere", siger Bo Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også