TV 2-gruppen er ikke urørlig

Kommercielle konkurrenter gnaver sig ind på TV 2's stærke position
Per Fanefjord Laursen
Kommercielle konkurrenter gnaver sig ind på TV 2's stærke position,viser nye tal, netop som årsaftalerne underskrives i dag.

TV 2-gruppen står stærkt som altid, men må erkende at man taber styrke i de senere uger og måneder - set i forhold til 2007 og 2006. Niveauet for gruppen er nede på omkring 60 procent i kommerciel share - mod 62-65 procent i de foregående år.

Tabet skyldes primært, at onsdage, torsdage og fredage ikke fungerer så godt, som de gjorde i årene før. TV 2's hovedkanal ligger og vipper på et niveau, der er ca. tre procentpoint lavere.

"Det er ikke til at sige, om det er TV 2's hverdage, der er lidt svagere end året før, eller det er TV3 og Kanal 5, der denne sæson har bedre tilbud på hylderne," siger tv-reseacher Michael Jensen, Mediaedge:cia.

Dernæst evner Zulu ikke at kompensere så effektivt, som var tilfældet i de andre år, trods det faktum at de nye episoder af 'Klovn' kom fremragende fra start i uge ni med over 200.000 seere.

Det er SBS TV, der trives bedst med de point, som TV 2 afleverer. TV3-gruppen står sig dog udmærket, ikke mindst fordi, der er dansk fodbold tilbage på TV3+.

Det nyder TV 2 Sport også godt af.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også