Unge vælger sociale netværk frem for tv

MySpace har undersøgt medievanerne hos 1.000 briter. Resultatet viser, at sociale
netværk er på fremmarch.
MediaWatch

MySpace har undersøgt medievanerne hos 1.000 briter. Resultatet viser, at sociale
netværk er på fremmarch.

Det har ført til, at unge mellem 18-24 år ser mindre tv og spiller mindre computerspil. Flertallet af de adspurgte i denne gruppe svarer, at de hellere går ind på sociale netværk i deres fritid.

Undersøgelsen, med navnet MySpace08, blev gennemført i perioden oktober-december 2007 i
Storbritannien af The Future Laboratory, et uafhængigt trendanalyse-firma, og omfattede 1.000
personer i aldersgrupperne 18-24, 25-34 og 35-55+.

På spørgsmålet om hvordan de ville anvende 15 minutters ledig tid, svarede 45 pct. af de 18-24-
årige, at de helst ville bruge tiden på deres sociale netværk, ni pct. svarede at de ville se tv, seks
pct. ville læse i bøger eller avis, fem pct. ville spille computerspil og fire pct. svarede, at de ville
tale i mobiltelefon.

41 pct. af brugerne oplyser, at de bruger 15-30 minutter på deres sociale netværk pr. dag, 31 pct. bruger mellem 30 minutter og en time, 12 pct. angiver, at de bruger 60-90 minutter, og syv pct. oplyser, at de bruger mere end to timer om dagen.

Undersøgelsen viser, at de sociale netværk har påvirket de unge briters hverdagsliv betydeligt.
2,3 mio. briter har fundet kærligheden ved hjælp af sociale netværk; 3,6 mio. har fundet en ny
ven; 6,5 mio. har opdaget et nyt band eller en ny kunstner, og 2,9 mio. har tjent penge på sociale netværk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også