TV 2 lukker udviklingsenhed

TV 2 har lukket sin Business Development-enhed, bekræfter TV 2s administrerende direktør.
MediaWatch

TV 2 har lukket sin Business Development-enhed. Det bekræfter TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, over for MediaWatch.

Årsagen til lukningen af enheden er, at TV 2 vil fokusere på de eksisterende forretningsområder og få dem til at blive mere givtige.

"I den forbindelse har vi afskediget fire personer centralt under direktionen af hensyn til vores prioriteter og for at passe på omkostningerne helt generelt," siger Merete Eldrup til MediaWatch.

Der er tale om tre medarbejdere og en chef, som er blevet fyret i forbindelse med, at enheden er blevet droppet. Den blev oprettet som en hurtigt regnende støtteenhed til Per Mikael Jensen i efterået 2006 i forbindelse med TV 2s kraftige ekspansion.

"Det betyder, at vi i øjeblikket har mindre fokus på nye forretningsområder, men det er ikke det samme som, at vi ikke vil satse på det i fremtiden," siger Merete Eldrup. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også