TV 2 Sport på kompliceret værtsjagt

TV 2 Sport  har svært at ved at finde nye værtstalenter, der både har forstand på sport og brænder igennem på skærmen.
Thomas Bech Hansen
TV 2 Sport  har svært at ved at finde nye værtstalenter, der både har forstand på sport og brænder igennem på skærmen.

"Det er meget mere kompliceret end jeg troede", siger TV 2 Sports administrerende direktør Claus Bretton-Meyer til MediaWatch om den udvælgelsesproces, kanalen har været igennem for at finde nye studieværter.

Problemet er ikke, at det har skortet på ansøgere.

"Vi har haft et hav af ansøgere, og det første indtryk har ofte været meget positivt, de har haft en god udstråling og vidst en masse om sport. Men af forskellige årsager blegner folk hurtigt, når de skal læse op fra teleprompteren. Jeg tror, vi har screentestet de første ti, hvoraf én muligvis havde det, der skal til", siger Claus Bretton-Meyer.

En stor del af udfordringen består i at finde en kompetent vært, der ikke er særligt kendt fra andre sammenhænge.

"Det er vigtigt for os at skabe et endnu mere selvstændigt brand, så der vil det være optimalt at dyrke en vært selv", siger Claus Bretton-Meyer, der oplyser, at kanalen har nogle emner i tankerne men at det i sidste ende kan blive nødvendigt at finde en mere erfaren vært fra en anden kanal.

I øjeblikket består TV 2 Sports værtsteam af Claus Elming, Peter Møller, Anders Sigdal, Jeppe Horskjær og Tina Müller. Et mandsdomineret hold, og kanalen leder da også primært efter en kvindelig tilføjelse.

"Tina Müller er den eneste kvindelige vært, og vi vil gerne have to", siger Claus Bretton-Meyer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Photo: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også