TV 2 har tabt fredagen på gulvet

'Varm på is' kan ikke klare sig mod den bomstærke 'X Faktor', trods fredagens programændring.
MediaWatch
'Varm på is' kan ikke klare sig mod den bomstærke 'X Faktor', trods fredagens programændring.

TV 2 flyttede 'Varm på is' til kl 21.00 for at komme væk fra DR1s kæmpe hit, 'X Faktor', der ligger kl. 20.00 fredag.

TV 2s problembarn fik således luft, men det hjalp ikke.

Fredagens afsnit fik 542.000 seere. Det var et fald fra fredagen før, hvor det lå kl 20.00 og havde 595.000. Premieren lagde ud med 749.000.

Gallups seerdata viser, at seerne rent faktisk var parate til at forlade DR1 kl 21.00 for at se TV 2s show, men kl 21.30 gik de tilbage til DR1, hvor DR - meget drevent - har programsat afgørelsen på aftnens 'X faktor'. Ekstraprogrammet er lige ved at have lige så mange seere som hovedprogrammet, der brager igennem med 1.588,000 seere.

"X Faktor har åbenbart så meget styrke, at seerne midt i 'Varm på is' skifter for at se, hvem der ryger ud af X faktor," konstaterer tv-researcher Michael Jensen, Mediaedge:cia.

TV 2-seertab resulterer i mistede annonceindtæger på 2-3 mio. kr pr afsnit, vurderer Tv director i Mediacom, Finn Kristensen.

Pr visning mister TV 2 ca. 650.000 kr. i listepriser på annonceindtægterne. Med rabatter er beløbet sværere at vurdere, men omkring det halve. Ganger man det med de ti planlagte programmer, giver det et beløb uden rabatter på 6,5 mio. kr. og med rabatter omkring 2-3 mio. kr.

Fredagsnederlaget påvirker TV 2s kommercielle share i uge syv (i 21-50), der falder til 45 procent. TV 2 har ikke været dernede på noget tidspunkt i 2007.

Med i regnskabet hører, at 'Anna Pihl' tabte lidt af pusten i den forgange uge, og viger beskedent til 1,2 millioner seere.

TV 2s søsterkanaler har til gengæld haft en ganske god uge.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også