SBS i forventet fremgang

SBS-kanalerne stiger med otte procent i den kommercielle målgruppe 15-50 år. En forventet stigning, siger mediebureau.
MediaWatch

SBS-kanalerne stiger med otte procent i den kommercielle målgruppe 15-50 år. En forventet stigning, siger mediebureau.

"Med det udgangspunkt SBS havde sidste år, kan de ikke undgå at gå frem," siger media researcher i Mediaedge:cia, Michael Jensen.

SBS har haft store problemer i løbet af 2007, som følge af at Kanal 4 gik fra det almindelige sendenet til det digitale, hvorefter kanalen SBS Net overtog pladsen.

"Sammenlignet med 2006 ligger SBS Tv, der også består af Kanal 5 og The Voice, en del under niveauet fra dengang hvor den kommercielle share i gennemsnit lå på 13 pct., nu svinger de mellem 11-12 pct.," siger Michael Jensen.

Ser man på de enkelte kanaler og målgrupper, er billedet positivt præget af det meget lave niveau fra 2007. SBS Tv oplyser, at det især er Kanal 4 og SBS Net som har løftet SBS' samlede seerandel for januar. For SBS Net har stigningen i kanalens målgruppe (mænd 15-50) været på næsten 40 procent. Kanal 4 steg med 45,2 pct. (kvinder 15-44) i januar i forhold samme periode sidste år.

"Vi har fået et godt afsæt for 2008, når vi kan øge vores andel af seerne i en måned, hvor vi, i modsætning til vores konkurrenter, ikke engang er gået i gang med vores danske programmer," siger Henrik Ravn, adm. direktør i SBS Tv i en pressemeddelelse.

Fra Michael Jensens synspunkt er billedet ikke helt så enkelt:

"Fremgangen var uundgåelig, men jeg havde forventet de ville klare sig bedre. Selvom håndbold har trukket mange seere over til TV 2, så har de andre kanaler heller ikke for alvor påbegyndt deres forårssæson for programpremierer," siger Michael Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også