Robert Hansen var ikke seermagnet

Hypen om programformatet 'Singing Bee' med Robert Hansen som vært gav ikke højere seertal end andre TV3-succeser.
MediaWatch

Hypen om programformatet 'Singing Bee' med Robert Hansen som vært gav ikke højere seertal end andre TV3-succeser.

De 170.000 seere til Danmarks-premieren er på niveau med TV3's andre programpremierer som "Gu'skelov du kom" og "1 mod 100". I USA har formatet dog domineret seerandelene blandt de 18-49-årige i de seneste fem år.

På TV3 fik sang-showet med den danske titel 'Magi i luften' en seerandel på næsten 10 pct. i målgruppen 3 år og opefter. Ser man specifikt på målgruppen fra 21-50 år, når TV3 dog en seerandel på 16,1 pct.

"Sammenlignet med TV3's efterårs-sæson i samme tidsrum, er seertallene højere end gennemsnittet på ca. 119.000 seere. Da programmet 'Er du klogere end en 10-årig' havde premiere på TV3+, trak det 152.000 seere. Så det er en pæn start uden at være prangende," siger mediaresearcher i Mediaedge:cia, Michael Jensen.  

Programchef for TV3 og TV3+ Morten Mogensen, erklærer sig tilfreds med premieren.

"I forhold til, at det er en premiere lørdag aften, hvor konkurrencen er hård, er det flotte seertal. I slutningen af programmet når vi op på omkring 220.000 seere i målgruppen 3 +. Det giver ro i manven og forventninger til at seerne også er klar næste lørdag."

Han kan ikke oplyse den nærmere sammenhæng mellem prisen for programformatet og seertal, men det er ikke TV3's dyreste format.

Programmets seerandele skal ses i forhold til, at DR1 og TV 2 ikke i samme timeslot havde seermagneter på programmet. DR1 viste Dirch Passer-film der fik 745.000 seere, mens TV 2 viste 'About a boy', som 419.000 seere så med på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også