TV 2s problemer overdramatiseret

Oven på 2007-prognosen var kommentatorerne tæt på at afskrive TV 2, men det er noget sludder ifølge Mediaedge:cia.
MediaWatch

Oven på 2007-prognosen var kommentatorerne tæt på at afskrive TV 2, men det er noget sludder ifølge Mediaedge:cia.

Medieprofessor Frands Mortensen spår, at TV 2 kan stå overfor en katastrofe på sigt, men bureauet mener man, at TV 2 får et udmærket år.

"Trods dystre udsigter og skærpet konkurrence kan 2008 sagtens blive et udmærket år for TV2. 2008 er nemlig et af de store sportsår. Der er både et EM i fodbold og et sommer-OL. Eftersom TV 2 sidder på mange af sportsrettighederne og traditionelt set er stærke på området, vil sporten sandsynligvis give ekstra mange seere. Dertil har TV2 præsenteret en række fornuftige programsatsninger for 2008," skriver bureauets Broadcast Director, Flemming Jensen, der dog også minder om, at hovedkanalen skal ty til en mere virksom strategi, end blot at vente på de gode sportsår.

TV 2-strategien for 2008 er fornuftig, nemlig at bremse seertabet på moderkanalen, og sikre at mediehusets nichekanaler fortsætter på det fornuftige niveau, som de fleste faktisk holder sig.

TV 2 News var været ombrust i aviserne, men den ser ud til endelig at have fundet sine ben, siger bureauet. Især efterårets valg åbnede seernes øjne for, at Danmark har fået sin første nyhedskanal - der rent faktisk sender, når der sker noget. Dertil har TV2 News i det hele taget strammet sendefladen op, vittighederne om kanalens helikopter synes forstummet, og seertallene strøget op. Fra efteråret 2007 og til i dag har kanalen således fordoblet sin seerandel fra ca. 0,8 % til 2,1 %. Udviklingen går i den rigtige retning.

TV2's nichekanaler har generelt god penetration og rammer fint de målgrupper, de er tiltænkt.
TV 2 er et stort og spændende mediehus med mod på nye, somme tider risikable projekter. Og uanset initiativer i mange retninger, så har TV2 stadig fokus på tv. Og det er fortsat på tv-markedet, at de rigtigt store annoncekroner bliver lagt, lyder vurderingen fra Mediaedge:cia.

På tv-siden har bureauet således stor tiltro, at TV 2 vil levere varen.

Når det gælder radioen, har Mediaedge:cia sin tvivl om, hvorvidt den overlever 2008.
Ved åbningsfesten angav man, at en share på 15 % af målgruppen, de 21-50-årige, var målet inden udgangen af 2007. I januar 2008 når TV2 Radio kun ca. 6,5 %. Man kan spekulere på, hvor mange penge, TV 2 sætter til på TV2 Radio hver måned - og på hvor længe det kan blive ved.

"Vi har desværre vores tvivl. Her i MEC vil vi ærgre os, hvis ikke TV2 Radio finder sin rette hylde og for alvor bider sig fast. Vi er af den overbevisning, at selvom der findes flere og flere nye medieinitiativer at lægge sine annoncekroner i, så har radioen et stort og uopdyrket potentiale. Den rette formel er derude: Tiden vil vise, om TV2 Radio finder den."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også