Håndbold hjælper TV 2s hovedkanal

TV 2s hovedkanal, der er koncernens ulmende hovedpine, er ikke på nippet til at genvinde fordoms styrke i de første uger af året.
MediaWatch

TV 2s hovedkanal, der er koncernens ulmende hovedpine, er ikke på nippet til at genvinde fordoms styrke i de første uger af året.

Men foreløbig har tre EM-håndboldkampe i den forgangne uge hjulpet lidt. De tre kampe har leveret 1,1 millioner seere hver, og hjælper med til, at TV 2 kan holde en share på 35,3 procent (3+) i de første tre uger af året. Niveauet var 36,6 procent i andet halvår.

"Håndbold trækker gode seertal i sidste uge, men er ikke ok til at løfte den mere generelle trend for hovedkanalen," siger Tv Researcher Michael Jensen, Mediaedge:cia, der samtidig påpeger, at TV 2s kommercielle share er stigende.

Det er DR1, der tidligt i 2008 nyder fremdrift til en share på 32,3. Det skyldes bl.a. imponerende tal til serien 'Sommer', der senest hentede 1,7 mio.

DR TV vinder derimod ikke frisk medvind fra diverse nye programinitiativer på DR2. Kanalen ligger fasttømret på en share på ca. fem procent. Det var den også i efteråret og i
de første uger af 2007.

Det er spillefilm, der bidrager til at holde sharen og ikke mindst P3 Guld-showet i uge 3.

'Deadline' kl. 22.30 ligger fast med et snit på 126.000 seere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også