USA-strejke åbner tv-markedet

"Forfatterkrisen i USA medvirker til, at Metronomes udviklingsselskab Friday Tv, har solgt et nyt reality-sangformat til NBC."
Tine Brødegaard Hansen

"Forfatterkrisen i USA medvirker til, at Metronomes udviklingsselskab Friday Tv, har solgt et nyt reality-sangformat til NBC."

Det siger adm. direktør for Metronome Productions, Merete Mortensen til MediaWatch.

Friday Tv er det første skandinaviske udviklingsselskab, der har haft held med at afsætte et format til NBC.

"Ud over at konceptet er godt, har det at gøre med forfatterkrisen i USA. Det åbner et hul for, at europæiske spillere kan komme ind på det amerikanske tv-marked," siger Merete Mortensen.

Formatet hedder "Clash of the Choirs". De medvirkende er bl.a. sangerne Michael Bolton, Patti LaBelle og Kelly Rowland. Konceptet er, at sangerne vender tilbage til hver deres hjemby, hvor de hver især sammensætter et kor, som dyster live mod hinanden om seernes stemmer.

Programserien havde premiere i ugen op til jul og klarede sig overbevisende.
Det er muligt at formatet også kommer til Danmark, da Merete Mortensen i høj grad tror på underholdende tv-formater, der samler og inddrager seerne.

"Sangformater er mere hotte end nogensinde - det er der flere gode eksempler på her i foråret. På alle kanalerne endda," siger Merete Mortensen.

Ved sidste forfatterkrise blev 'Robinson Ekspeditionen' solgt til det amerikanske tv-selskab CBS under navnet 'Survivor'. Også det format har Friday Tvs grundlæggere Jock Millgårdh, Mattias Olsson og Estelle von Schinkel haft deres store andel i.

Det hold var med til at gøre deres tidligere arbejdsgiver, det svenske produktionsselskab Strix, til en af de store eksportører af tv-formater.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også