'Anna Pihls' afløser en udfordring for TV 2

Nyheden om at TV 2 stopper serien 'Anna Pihl', bliver en sharemæssig udfordring for kanalen.
MediaWatch

Nyheden om at TV 2 stopper serien 'Anna Pihl', bliver en sharemæssig udfordring for kanalen.

Det mener Michael Jensen, media researcher hos Mediaedge:cia.

"Allerede fra seriens første sæson var seertallene flotte. Der har i gennemsnit været over en 1,1 mio. seere til hvert afsnit. Det vil TV 2 kunne mærke, når serien stopper," siger Michael Jensen.

Han tilføjer, at det bliver spændende at se, hvad TV 2 forsøger at sætte i stedet for Anna Pihl. Om det bliver en ny dramaserie eller om det bliver noget helt andet. Uanset hvad, bliver det en stor udfordring for TV 2 at opnå samme høje seertal som Anna Pihl kunne generere.

"TV 2 har historisk set ikke kunnet måle sig med DR på drama-området. TV 2 har ikke haft de samme midler til dansk drama som DR, men hvis DR får problemer med at opretholde samme høje kvalitetsniveau som tidligere, sådan som DRs dramachef Ingolf Gabold forudser, vil det give TV 2 større muligheder for i fremtiden at kunne udfordre DR på dansk drama," siger Michael Jensen.

Det er kun TV 2's Anna Pihl, hvis seertal har været på højde med DRs danske drama-succeser som Rejseholdet, Nikolaj og Jule, Krøniken, Ørnen og Forbrydelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også