DR1 og TV 2 mister sharepoint i julen

Både DR1 og TV 2 går tilbage i seerandel sammenlignet med uge 52 i 2006.
Tine Brødegaard Hansen

Både DR1 og TV 2 går tilbage i seerandel sammenlignet med uge 52 i 2006.

Det oplyser Michael Jensen fra Mediaedge:cia til MediaWatch.

DR1 mister fem sharepoint og går fra 34 til 29, TV 2 mister tre sharepoint fra 31 til 28.

"Det rammer særligt DR1, at nytårsaften den 31. januar ikke tæller med i uge 52 2007, hvilket nytårsaften gjorde i uge 52 2006," siger Michael Jensen.

Traditionelle nytårsrelaterede programmer plejer at sikre DR1 en høj seerandel. I årets sidste uge 2006 sad DR1 på de ti mest sete programmer. Deriblandt som nummer to 'Vær Velkommen', med rådhusklokkerne, hvilket ca. 1,4 mio. seere fulgte.

Ifølge DR1 var deres seerandel klokken 12 nytårsaften på 77 procent, hvilket er det højeste i 13 år. Men den seerandel tæller først med i uge 1 2008.

Slaget om første januar, den dag på året der ses mest tv, blev vundet af DR1 med 'Sommer' der, som omtalt af MediaWatch i går, fik et seertal på 1,59 mio.

Det lever ikke helt op til de ca. 1,87 mio. seere 'Krønikens' sidste afsnit opnåede 1. januar 2007, men er stadig flot mener Michael Jensen.

"Det er for tidligt at vurdere, hvordan 'Sommers' seerandel vil udvikle sig," siger han og tilføjer, at den kommende søndag vil være en vigtigere prøve på 'Sommers' potentiale som seermagnet, da seerne følger første afsnit af nysgerrighed, men derefter tager aktiv stilling med fjernbetjeningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også