Ingen fodboldpenge fra YouSee

"Vi vil hellere undvære SAS Liga-fodbold end tvinge kunderne til at betale ekstra."
Med den udmelding kaster YouSees adm. direktør, Niels Breining, en bombe midt i udbudet om dansk klubfodbold fra 2009 til 2013.
MediaWatch

"Vi vil hellere undvære SAS Liga-fodbold end tvinge kunderne til at betale ekstra."
Med den udmelding kaster YouSees adm. direktør, Niels Breining, en bombe midt i udbudet om dansk klubfodbold fra 2009 til 2013.

YouSee vil med andre ord ikke være med til at finansiere en fordyrelse af tv-rettighederne, og dermed kan det blive meget svært for rettighedshaverne at få pengene hjem.
"Vi håber på, at udbudet vindes af kanaler, som i forvejen er i vores udbud, og det kommer hverken på tale at tage en ekstra sportskanal ind eller at hæve prisen på eksisterende kanaler," siger Niels Breining, som dermed sender et vink med en meget stor kølle til de fem bydere.

"Vores kunder efterspørger ikke en ekstra sportskanal. Det ved vi, fordi vi i sommer sammen med SBS og Canal Digital spurgte 29 store antenneforeninger. De 27 svarede klart nej tak," siger Niels Breining.

Blandt de fem bydere er den norske telegigant, Telenor, som også er i spil som gatekeeper på det jordbaserede digitale sendenet. Telenor byder sammen med DR, men får brug for yderligere hjælp til at kapitalisere på fodbolden.
Telenor ejer ganske vist Canal Digital, men antallet af kunder er for lavt til, at det kan dække de voldsomme udgifter til fodbolden.

"Jeg har svært ved at se, hvordan en rettighedshaver skal komme uden om vores 7-800.000 kunder," siger Niels Breining.
Men det vil Telenor med andre ord være tvunget til for en aftale med YouSee er nærmest udelukket.

De fire andre bydere har alle i forvejen kanaler med i Yousees pakker. Men de skal ikke stikke næsen op efter flere penge, bare fordi de begynder at sende fodbold.
"Vi har jo løbende aftaler med de eksisterende kanaler, og dem bliver der ikke ændret på, fordi fodbolden skifter hænder," siger Niels Breining.

Omvendt vil Niels Breining heller ikke opsige kontrakten med for eksempel TV 2 Sport, hvis kanalen mister SAS Ligaen fra 2009.
"Den mulighed har vi allerede taget højde for i kontrakten, og TV 2 Sport skal så bare ud at skaffe andet indhold," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også