Top 20: Arkivmysterie springer foran X-factor og Borgen

Sidste uges flow-tv-sening bærer tydeligt præg af, at sæsonen for store fiktionsformater er ved at gå på hæld - det har givet plads til underholdningsprogrammer som DR's "Forsvundne arvinger".
Foto: Kasper Borg Rabøl, DR
Foto: Kasper Borg Rabøl, DR

Det er ikke ofte, det sker, men både nummer ét og to på sidste uges top 20-liste over de mest sete programmer på flow-tv er indtaget af DR 1. Public service-stationens hovedkanal sendte mandag andet afsnit af sjette sæson af "Forsvundne arvinger" - og med 644.000 seere var det det mest sete program i uge 11.

Det viser analysebureauet Nielsens ugentlige tv-måling.

På trods af at tabe tusinder af flow-seere for femte uge i træk blev Borgen ugens næstmest sete program med 623.000 seere - 40.000 færre end i forrige uge. TV 2's talentshow X-factor blev set af 611.000, som dermed rykkede en plads op til tredjeplads på trods af at have 43.000 færre flow-seere end forrige uge.

Analysebureauet Nielsen registrerer live-seertid og VOSDAL, seertid samme dag som programmet er blevet sendt, men ikke forpremierer.

Nielsen registrerer også seertid på streamingplatforme, og i uge ti lå Netflix igen i top med en daglig seertid på 11 minutter og en ugentlig seertid på 79 minutter.

TV 2 Play følger efter Netflix med 11 daglige og 74 ugentlige minutters seertid i gennemsnit. DRTV ligger umiddelbart efter TV 2 Play med 10 minutters daglig seertid og 68 minutter for ugen. Dermed har TV  2 Play øget distancen en smule mellem sig selv og DRTV i forhold til uge 10.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også