Kunstnere kritiserer DR for at ignorere musikgenre

DR "glemmer og ignorerer" dele af Danmarks musikalske kulturarv. Det skriver 334 musikere i et åbent brev til DR og Folketingets medieordførere.
Spillemænd på Tønder Festival i 2019. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Spillemænd på Tønder Festival i 2019. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

334 musikere og organisationer kritiserer i et åbent brev til DR og Folketingets medieordførere, at DR har et "nærmest ikke-eksisterende fokus på folke- og verdensmusikken." Det skriver Kulturmonitor.

Underskriverne tæller blandt andet musikerne Niels Hausgaard og Poul Dissing samt organisationer som Tønder Festival og Skagen Festival, skriver mediet.

I brevet undrer musikerne sig over, at folke- og verdensmusikken ikke er til at finde på DR's sendeflader, da musikformidlingen i DR ifølge DR's public service-kontrakt "skal have fokus på en mangfoldig musikprofil (...) og især fremme dansk musik", og også at DR skal have fokus på "dansk kultur, historie, natur og klima, og kulturarv", citerer Kulturmonitor fra brevet.

Konkret, skriver musikerne til DR og Folketingets medieordførere, er der behov for en fast kanal, hvor folke-og verdensmusikken præsenteres med redaktionel understøtning, ligesom DR gør det med klassisk, beat og jazz.

Musikbranchen kan ikke finde sig selv i medieudspillet 

S-forslag om ekstra millioner til DR er "en våd klud i ansigtet" på borgerlige partier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også