Taliban afviser kvindelig nyhedsvært i døren til hendes arbejdsplads

En kendt, kvindelig nyhedsvært er blevet forhindret i at arbejde af Taliban, som sender forskellige signaler om, hvilken grad af ytringsfrihed og ligestilling, landet har i vente.
Foto: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpix

Tv-værten Shabnam Dawran mødte onsdag ind på arbejde på tv-stationen National Radio Television Afghanistan, men blev sendt væk af Taliban. Det siger hun ifølge DR i en video på det sociale medie Twitter.

Ifølge hende var begrundelsen, at hun ikke var "tilladt" på tv-stationen, og at der var sket et "regimeskifte". Det sker blot en dag efter, en medierepræsentant for Taliban lod sig interviewe af en kvindelig nyhedsvært på kanalen Tolonews.

På den militante gruppes første pressemøde tidligere på ugen sagde en talsmand for Taliban, at kvinder i Afghanistan har lov til at fortsætte med at arbejde og uddanne sig, men "inden for rammerne af islamisk lov". Det er endnu uvist, hvad det præcis indebærer og får af konsekvenser.

Taleban overtog magten med landets hovedstad, Kabul, sidste weekend. Sidst gruppen var ved magten i Afghanistan fra 1996 til 2001 var det bl.a. ikke tilladt for kvinder at gå i skole, ligesom de var tvunget til at bære de karakteristiske lyseblå, heldækkende burkaer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også