Kvindelig nyhedsvært på skærmen i Afghanistan trods Talibans erobring af Kabul

Taliban har overtaget magten i Afghanistan, men en stor afghansk tv-kanal har fortsat en kvindelig nyhedsvært foran kameraet - hun har bl.a. interviewet et medlem af den militante bevægelse.
Foto: Sajjad Hussain/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Sajjad Hussain/AFP/Ritzau Scanpix

Mens vægge med plakater af kjoleklædte og makeup-bærende kvinder er blevet overmalet i Afghanistans hovedstad, Kabul, kan man stadig se kvindelige nyhedsværter læse nyheder op på tv-kanalen Tolonews.

Det skriver flere medier, bl.a. TV 2, på baggrund af et tweet fra nyhedskanalen Tolonews, der inkluderer billeder af en af deres kvindelige nyhedsværter Beheshta Arghand, der ifølge tweetet interviewer en mediemedarbejder fra Taliban.

I et andet tweet fra kanalens nyhedsdirektør, Miraqa Popal, bekræfter han, at tv-stationens kvindelige værter er tilbage.

DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgaard, forlod landet søndag efter Talebans magtovertagelse i landet og den uforudsigelige sikkerhedssituation i bl.a. Kabul. Simi Jan, TV 2's korrespondent i regionen, afventer at blive evakueret sammen med andre resterende danskere, fortalte udlandschefredaktør Jakob Vissing fra TV 2 Nyhederne tidligere tirsdag til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også