Fox slog analytikernes forventninger i fjerde kvartal

Fox gik ud af fjerde kvartal med en indtjening per aktie på 0,65 dollar mod ventet 0,57 dollar.
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske mediekoncern Fox slog analytikernes forventninger i sidste kvartal af det forskudte regnskabsår 2021/22.

Det skriver Bloomberg News.

Mediekoncernen omsatte i fjerde kvartal for 2,89 mia. dollar - svarende til 18,14 mia. kr. Der var ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg ventet en omsætning på 2,75 mia. dollar.

Indtægterne fra reklame, programmer på kabel-tv samt almindelige tv-programmer overgik således alle analytikernes forventningerne.

Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger (EBITDA) for kabel-tv endte på 674 mio. dollar mod ventet 615,5 mio. dollar.

Fox gik ud af fjerde kvartal med en indtjening per aktie på 0,65 dollar mod ventet 0,57 dollar.

Mediekoncernen roses ifølge Bloomberg News af analytikerne. Blandt andet har Guggenheim løftet sin anbefaling af aktien til "køb" fra "neutral". Finanshuset ser samtidig positivt på det kommende regnskabsår.

Fox' A-aktie stiger sent torsdag eftermiddag 5,8 pct. til 36,94 dollar på børsen i New York.

B-aktien stiger samtidig med 5,5 pct. til 34,42 dollar.

 

Britiske medier i appel til Boris Johnson: Bring vores afghanske kolleger i sikkerhed

News Corp opkøber råvarenyhedstjeneste

Medienævnet oplever mere rift om mediestøtten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også