TV 2 køber rettigheder til danske kvalifikationskampe i ny europæisk liga

Tre danske holds kvalifikationskampe til de europæiske fodboldturneringer, TV 2 har rettigheder til, finder vej til TV 2, der har erhvervet rettighederne til hjemmebanekampene.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

TV 2 har erhvervet sig rettighederne til at vise AGF's, FCK's, Randers' hjemmebanekampe, når de tre hold forsøger at kvalificere sig til henholdsvis den nye Europa Conference League og Europa League i løbet af sensommeren. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

"Vi glæder os usigeligt meget til at komme tilbage og spille en rolle i dansk klubfodbold. Vi har været på sidelinjen i mange år, men snart er vi tilbage. Vi håber på massiv dansk deltagelse i Europa League og Conference League, og med erhvervelsen af FCKs, AGFs og Randers´ hjemmekampe for at nå det mål er vi med helt fra starten," siger TV 2's sportchef, Frederik Lauesen i meddelelsen.

Nent sidder på rettighederne til at vise Champions League frem til og med 2024, mens TV 2 har fået fingre i rettighederne til Europa League og Europa Conference League frem til 2024.

Til kvalifikationsrunderne til turneringerne er det dog foreløbig kun de danske holds hjemmekampe, som kommer til at være tilgængelige på TV 2's kanaler og TV 2 Play. Rettighederne til udebanekampene er ikke afklaret endnu, fordi de vil afhænge af, hvem de danske hold skal møde, lyder det i meddelelsen.

Lodtrækningen, der kommer til at afgøre det spørgsmål finder for Europa Conference Leagues vedkommende, finder sted 2. august.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også