Nent: Fortsat udsigt til tomme Superliga-tribuner er "meget ærgerligt"

Mandagens aftale om en gradvis genåbning skyder spørgsmålet om tilskueres adgang til fodboldkampe til hjørne. Det skuffer sportschef hos tv-station med Superliga-rettighederne.
Sæderne, hvor der normalt sidder tilskuere – her på Aalborg Portland Park – til kampe i Superligaen, vil efter alt at dømme stå tomme en rum tid endnu. | Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sæderne, hvor der normalt sidder tilskuere – her på Aalborg Portland Park – til kampe i Superligaen, vil efter alt at dømme stå tomme en rum tid endnu. | Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det vækker ikke positive følelser hos Kim Mikkelsen, sportschef hos Nordic Entertainment Group (Nent), der sidder på to tredjedele af rettighederne til Superligaen, at mandagens aftale om en gradvis genåbning af samfundet ikke giver forhåbninger om snarlige fyldte stadiontribuner. Det skriver B.T.

"Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at vi ikke får nogen tilskuere ind på de danske Superliga-stadioner. Det betyder selvsagt rigtig meget for tv-produktet, at der er mennesker og stemning på lægterne," lyder det i en skriftlig kommentar fra Kim Mikkelsen til B.T.

I genåbningsaftalen er det skrevet ind, at der bliver nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med "forslag til, hvordan de større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt". Forslagene fra ekspertgruppen skal efter planen ligge klar i midten af april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også