Professionel sport går fri af forbud - men superligaordning udgår

Nye coronarestriktioner rammer ikke professionel sport, men der kan ikke længere samles op til 500 personer.
AGF og AaB mødtes i superligaen i december. | Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AGF og AaB mødtes i superligaen i december. | Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den professionelle idræt er fortsat undtaget det generelle forsamlingsforbud, men reglen om, at der kan være 500 siddende tilskuere, udgår.

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag fremlagde en række nye coronarestriktioner.

Blandt andet bliver forsamlingsforbuddet sat ned fra ti til fem personer.

Men de nye restriktioner rammer altså ikke elitesporten, og dermed kan eksempelvis de professionelle ligaer i fodbold, håndbold og ishockey fortsætte afviklingen af kampen.

Men den såkaldte superligaordning udgår dog. Den har gjort det muligt at samle op til 500 personer til eksempelvis superligakampe, hvoraf størstedelen har været tilskuere.

Superligaen i fodbold er dog aktuelt på vinterpause indtil begyndelsen af februar og mærker derfor ikke noget til restriktionerne i første omgang.

Regeringen sænker forsamlingsforbud til fem personer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også