HBO Europe henter dramachef fra TV 2 i Norge til nordisk fokus

Den amerikanske streamingtjeneste har hyret kræfter fra den Egmont-ejede public service-station til at udvikle dramaserier til det nordiske marked. "Nøglen til ekspansion i Norden er at udvikle mere lokalt indhold," siger chef.
Foto: Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix

TV 2 i Norge, som er ejet af danske Egmont, mister sin dramachef gennem 10 år Christopher Haug, der skal stå i spidsen for udviklingen af nordiske serier for streamingtjenesten HBO. Det skriver Kampanje.

"Det har været en fantastisk tid med meget godt drama. Nu venter nye udfordringer med at bygge videre på udviklingen af HBO's originalproduktioner i Norden," siger han.

Ud over stillingen som dramachef i TV 2 har Christian Haug også erfaring som manuskriptforfatter på flere serier, herunder "Lilyhammer". HBO Europa har samtidig hentet Hege Skjerven Clausen til som producent. Han har hidtil været en del af selskabet Motion Blur, der bl.a. producerer for Netfix.

"Jeg mener, at nøglen til ekspansion i Norden er at udvikle mere lokalt indhold. Hege og Christopher vil bidrage til, at vi får øgede kompetencer på dette område," siger Christian Wikander, der er ansvarlig for HBO Europes originale serier i en pressemeddelelse.

Streamingtjenesten HBO er ejet af Warnermedia, der er en del af den amerikanske AT&T-koncern.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også