MediaWatch

STV hyrer ny producent til livsstil og events

Tidligere producent hos Nordisk Film og redaktør på TV3 bliver ny producent hos STV.

Foto: STV

STV indleder året med nye kræfter på holdet og har ansat Malene Sennels som producent fra januar. Det oplyser produktionsselskabet i en pressemeddelelse.

Malene Sennels har i efteråret været hyret ind til produktionen af "Det Magiske Juleværksted" til DR, som STV og Bermuda stod bag, og nu bliver hun altså fastansat som producent på STV.

"Malene styrede produktionen med sikker hånd og bibragte tryghed omkring et stort projekt med kort aftræk. Derfor var det oplagt at bede hende blive hos os på STV - vi har brug for den brede erfaring og sikkerhed, som Malene kommer med," udtaler programdirektør i STV, Maria Thastum, i meddelelsen.

Malene Sennels kommer med seks års erfaring som producent hos Nordisk Film TV og har tidligere været redaktør på TV3. Hos STV venter bl.a. producentansvar for kommende events og livsstilsprogrammer, fremgår det.

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs