Sagsanlæg mod forening for udenlandske Hollywood-journalister afvist

En norsk journalists sagsanlæg mod the Hollywood Foreign Press Association (HFPA) er blevet afvist af en domstol i Los Angeles, skriver Filmmagasinet Ekko. Dansk journalist er lettet.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Et søgsmål anlagt af en norsk journalist mod organisationen Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der bl.a. står bag prisuddelingen Golden Globe, er blevet afvist af domstolen i Los Angeles. Det skriver Filmmagasinet Ekko bl.a. på baggrund af Los Angeles Times.

Den norske journalist tog i august skridt til søgsmålet, fordi hun mener, at HFPA diskriminerer og udelukker mange udenlandske journalister, herunder hende selv, fra at blive medlemmer af foreningen for at holde de privilegier for sig selv, som medlemsskabet giver – herunder at få adgang til interviews med Hollywood-stjerner.

En dansk journalist, som er medlem af HFPA og er blevet beskyldt for netop at beskytte egne interesser, siger til Ekko, at hun er lettet over afgørelsen og afvisningen af "de uhyrlige" anklager mod hende og foreningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også