Nordisk Film udnævner direktør for postproduktion

Nuværende strategidirektør Rikke Crosby får nye opgaver hos Nordisk Film med direktørjob hos postproduktionsselskab.
Rikke Crosby tiltræder 1. oktober. | Foto: Klaus Rudbæk
Rikke Crosby tiltræder 1. oktober. | Foto: Klaus Rudbæk

Rikke Crosby, der i dag er strategidirektør hos Nordisk Film, skifter job og bliver 1. oktober direktør for post-produktionsområdet hos selskabet, oplyser Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Med det nye job følger titlen som adm. direktør for postproduktionsselskabet Shortcuts danske afdeling, der er ejet af Nordisk Film, ligesom Rikke Crosby bliver formand for Shortcut i Norge.

"Rikke Crosby er en stærk, strategisk tænkende og udviklingsorienteret leder, og jeg er meget glad for, at hun har sagt ja til at stå i spidsen for Shortcuts videre rejse," udtaler Allan Mathson Hansen, adm. direktør for Nordisk Film, i meddelelsen.

Direktør for Shortcut i Danmark er i dag Mia Bang Stenberg, der har valgt at forlade selskabet. Hun fratræder i november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også