Copydan Verdens TV peger på to bud på fælles spilleregler før medieforhandlinger

To forslag fra Copydan Verdens TV skal være med til at sikre éns forhold for aktører på markedet for dansk indholdsproduktion. Flere krav til projekter, der får støtte fra Public Service-Puljen, er blandt forslagene.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

I et kommende medieforlig skal bl.a. respekt for rettighedsbetaling og en styrkelse af platforme, der stiller public service-indhold til rådighed, på bordet. Det slår Anna-Katrine Olsen og Jørgen Ramskov, hhv. formand og næstformand for Copydan Verdens TV's bestyrelse, til lyd for i et debatindlæg hos Altinget.

"For det første skal der stilles krav om respekt for rettigheder og om rettighedsbetaling, når der gives støtte fra Public Service-Puljen, og for det andet skal vi styrke de aktører, som formidler public service-indhold til danskerne ved at give dem adgang til at formidle mere offentligt finansieret indhold," skriver de.

Regeringen har lagt op til, at den vil præsentere et udspil til et medieforlig, når næste års finanslov er forhandlet på plads.

Det seneste medieforlig blev indgået i 2018 og gælder for perioden 2019-2023. Forliget blev vedtaget af den daværende VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også