DR's HR-afdeling får kritik for at dysse sager om sexisme ned

Tre personalesager om seksuelle krænkelser i DR efterlod ofrene med en oplevelse af, at DR's HR-afdeling havde mere fokus på DR's ry og rygte end på dem, skriver Weekendavisen. HR-direktør i DR afviser, at afdelingen ikke har fokus det rette sted.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Tre nuværende og tidligere ansatte i DR retter en hård kritik mod DR's HR-afdeling for håndteringen af tre tilfælde af seksuelle krænkelser, som de har været udsat for i DR inden for de sidste to år, skriver Weekendavisen.

Kvinderne, der optræder anonymt, men som Weekendavisen kender identiteten af, fortæller, at personalesagerne i to af tilfældene ikke fik konsekvenser for de mandlige chefer, der havde opført sig seksuelt grænseoverskridende over for dem, og i en af sagerne blev det ikke nævnt i forbindelse med den fratrædelse, sagen mundede ud i for den pågældende chef.

HR-chef hos DR, Nanna Abildstrøm, skriver i en kommentar til Weekendavisen, at hun er ked af, at kvinderne har følt sig svigtet.

"Personalesager er fortrolige, og derfor er der en del af vores arbejde, som ikke er synligt for den, der anmelder en krænkelse. Medarbejderen, der har følt sig krænket, vil blive oplyst om, at sagen er afsluttet, men vil som udgangspunkt ikke blive oplyst om en eventuel sanktion, da det er fortroligt. Det kan måske medvirke til den opfattelse, I skitserer," skriver Nanna Abildstrøm til Weekendavisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også