Netflix aflyser tyrkisk serie efter indblanding fra myndigheder

Produktionen af en tyrkisk Netflix-serie, der har en homoseksuel karakter, er blevet droppet af streamingtjenesten, efter tyrkiske myndigheder ifølge flere medier ikke har villet tillade produktionen.
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Netflix trækker stikker på den tyrkiske dramaserie "If only", efter de tyrkiske myndigheder ifølge flere medier har sat foden ned over for produktionen. Det skriver blandt andre Filmmagasinet Ekko og Berlingske, der referer The Hollywood Reporter.

Ifølge Variety har de tyrkiske myndigheder afvist at give tilladelse til produktionen i landet efter af have set manuskriptet, hvor en af karaktererne er homoseksuel. Netflix har valgt ikke at ændre manuskriptet, men i stedet aflyse produktionen, men afholdt udgifterne til udvikling og forarbejde. Bag serien stod den tyrkiske producent Ay Yapim.

Netflix har i stigende grad satset på lokale produktioner de senere år og ifølge en talsmand vil Netflix' engagement i det tyrkiske produktionsmiljø ikke blive svækket trods aflysningen.

"Vi har i øjeblikket flere tyrkiske originaler i produktion - og flere på vej - og ser frem til at dele disse historier med vores medlemmer over hele verden," lød det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også