Nent fjerner afsnit af realityprogram efter kritik

Efter kritik i Norge og Sverige fjerner Nent afsnit fra seneste sæson af realityprogrammet Paradise Hotel.
Foto: PR/Nent
Foto: PR/Nent

En udtalelse fra en Paradise Hotel-deltager har fået Nordic Entertainment Group (Nent) - der står bag realityprogrammet - til at fjerne et afsnit fra den seneste sæson et halvt år efter, at det er blevet sendt i Danmark, efter kritik i Norge og Sverige. Det skriver DR.

Kritikken lyder på, at deltageren udtaler sig racistisk, da hun nævner i programmet, at hun ikke er til fyre fra udlandet. Og det har altså fået Nent til at fjerne det omtalte afsnit fra alle platforme i både Danmark, Norge og Sverige, da man ikke ønsker at fremstille diskriminerende adfærd eller gå på kompromis med virksomhedens værdier, lyder det fra Nent til DR.

Det er langt fra første gang, at et produktionsselskab fjerner episoder af programmer på grund af diskriminerende udtalelser. Senest fjernede Uktv, der er ejet af BBC, et afsnit af Halløj på Badehotellet, der indeholdt "racistiske bemærkninger".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også