Mand frifundet i sag om ulovlig download af film

Østre Landsret har afgjort sag, som anses for at være principiel. Den kan få betydning for mange andre af samme karakter.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

I en retssag om påstået ulovlig download af film har Østre Landsret frifundet en 34-årig mand. Afgørelsen kan få betydning for et stort antal andre sager.

Manden var blevet sagsøgt af det britiske selskab Copyright Management Services (CMS), som via oplysninger om mandens ip-adresse mente, at han ulovligt havde downloadet og fildelt en pornofilm den 19. august 2016. 

Dermed krænkede han ophavsretten, lød det fra Jeppe Brogaard Clausen, som er advokat for selskabet. 

CMS havde derfor krævet, at manden betalte 7500 kr. i erstatning.

Den 34-årige har nægtet, at han selv havde downloadet filmen. Han har en lejer og har også haft andre gæster, har han fremhævet.

Sagen er den første i et kompleks med hundredvis af sager om ulovlig download af film.

Den har tidligere kørt ved Retten på Frederiksberg, hvor manden tabte og dermed skulle betale en erstatning på 7500 kr. til CMS. 

Han ankede dog senere til landsretten, som har onsdag har ændret byrettens dom. 

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også