Etapeløbet Giro d'Italia bliver udskudt

Tre uger langt italiensk cykelløb, som Discovery Networks har rettighederne til, bliver udsat på ubestemt tid.
Foto: Alessandro Di Meo/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Alessandro Di Meo/AP/Ritzau Scanpix

Cykelløbet Giro d'Italia, som skulle være begyndt 9. maj i den ungarske hovedstad Budapest og slutte godt tre uger senere i Milano i Italien, bliver udskudt på grund af risikoen for spredning af coronavirus, oplyser arrangørerne på løbets hjemmeside.

Løbet af det første af årets tre såkaldte grand tours inden for cykelsporten, som er etapeløb, der løber over tre uger. I Danmark er det Discovery Networks, der har rettighederne til at vise løbet. Løbet udskydes på grund af et dekret fra de ungarske myndigheder.

Løbsarrangørerne vil tidligst 3. april meddele, hvornår løbet i stedet skal afvikles. Det er på den dato, at det italienske forbud mod at afholde blandt andet sportsbegivenheder foreløbig udløber.

Bekæmpelsen af coronavirus har betydet udsættelser og aflysninger af en lang række sportsbegivenheder inden for blandt meget andet fodbold, håndbold, cykling, Formel 1 og ishockey.

Flere europæiske fodboldkampe bliver udskudt

Esuperligaen sættes på pause på ubestemt tid

Coronaudvikling stopper fodbold- og håndboldkampe på banen og på tv 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også