Tv-konference i København bliver udskudt

Konference, som var sat i kalenderen senere på måneden, bliver afholdt i august i stedet som følge af coronavirus.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Koncerencen Copenhagen Future TV Conference skulle have været afholdt 24. marts, men bliver nu skubbet til 25. august. Det oplyser arrangøreren i en meddelelse.

Baggrunden for at udskyde konferencen er coronavirusset og de foranstaltninger, som danske myndigheder de seneste dage og uger har sat i værk.

"Vi er mange, der har glædet os rigtig meget til årets FutureTV konference oprindeligt planlagt til marts. Men i lyset af de generelle samfundsmæssige foranstaltninger for at inddæmme coronavirussen, har vi besluttet at udskyde årets konference til tirsdag 25. august," fremgår det af meddelelsen.

Programmet og indholdet af konferencen vil være "af samme høje standard som det nuværende program - og naturligvis også opdateret med seneste nyt", lyder det.

Onsdag aften blev der afholdt pressemøde i Statsministeriet, hvor yderligere tiltag for at dæmme op for smittespredning blev præsenteret. Blandt andet lukkes skoler og uddannelsesinstitutioner, offentligt ansatte, der ikke arbejder i kritiske funktioner, sendes hjem, og private virksomheder opfordres til så vidt muligt at lade ansatte arbejde hjemmefra, ligesom det frarådes at samles flere end 100 personer indendørs.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også