Film- og tv-folk på fiktionsområdet får ny overenskomst

Producentforeningen har med Film- og tv-arbejderforeningen indgået overenskomst. Aftalen sætter rammer for løn, overarbejde og pension. Aftalen indeholder desuden kompromis med internationale streamingtjenester.
Optagelser til filmatiseringen af bogen "Ser du månen, Daniel". | Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix
Optagelser til filmatiseringen af bogen "Ser du månen, Daniel". | Foto: Louise Herrche Serup/Ritzau Scanpix

Efter knap fire år uden en egentlig overenskomst for medarbejdere inden for film og tv-produktion på fiktionsområdet har Film- og tv-arbejderforeningen (FAF) og Producentforeningen indgået overenskomst. Det skriver Kulturmonitor og Filmmagasinet Ekko.

Aftalen samler overenskomsten for seriefiktion og spillefilm, som tidligere var delt under to overenskomster. Aftalen betyder blandt andet faste regler for overarbejdsbetaling og pension samt lønniveau.

Derudover indeholder overenskomsten en toårig aftale med internationale streamingtjenester om, at de forpligtes til at betale 17 pct. i kompensation til filmarbejderne for at benytte den såkaldte buy out-model, hvor medarbejderne mod kompensation mister retten til efterfølgende royalties eller rettighedsbetaling.

Overenskomsten er tilgængelig på FAF's hjemmeside.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også