DFI støtter undervisning i filmproduktion med 250.000 kroner

Filmby Aarhus har fået bevilliget en kvart million kroner fra Filminstituttet til at udvikle digitale læringsmidler til undervisning i filmproduktion i Folkeskolen.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Flere elever i folkeskolerne vil i de kommende år få indblik i filmproduktion som følge af, at Filmby Aarhus har fået tildelt en bevilling på 250.000 kr. til at udvikle læringsmidler til folkeskolelærere. Det skriver Filmby Aarhus i en pressemeddelelse.

De 250.000 kroner skal gå til udvikling og produktion af et nyt online læringsmateriale, som skal introducere lærere på 4. - 9. klassetrin til at arbejde med filmproduktion i skolen. Materialet skal bygge på en såkaldt POV-metode (point of view), som Filmby Aarhus har udviklet. POV-undervisningen bygger på lærer-til-lærer undervisning.

"Vi er stolte over, at Det Danske Filminstitut har vist Filmby Aarhus og POV stor tillid, og at POV nu får en national udbredelse via Filmcentralen.dk. Nu ser vi frem til at gøre formidlingen af POV metoden endnu bedre samt til at gøre POV tilgængelig for nye brugere, så endnu flere skoler og elever i de kommende år får åbnet døren til filmproduktionens verden," siger Steen Risom, chef for Filmby Aarhus.

Filmby Aarhus huser bl.a. Den Vestdanske Filmpulje, som støtter jyske filmprojekter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også