Smart-tv indsamler og viderebringer data om seervaner

Forbrugerrådet kritiserer, at de computerstyrede smart-tv indsamler brugerdata, der deles med tredjepart.
Foto: Benjamin Nørskov/ERH
Foto: Benjamin Nørskov/ERH

Et smart-tv’ fra f.eks. Samsung er mere end en indgang til nyheder og underholdning. Computeren i fjernsynet er også en databank, der registrerer og opsamler information om brugernes tv-vaner, der viderebringes, skriver Politiken. Det møder kritik i bl.a. Forbrugerrådet.

"Betingelserne er efter vores opfattelse helt urimelige, og det foregår reelt bag om ryggen på forbrugerne. Der er jo ingen mennesker, der læser de alenlange vilkår. Og selv hvis man gør, er der i realiteten ikke noget valg. Der er overvågning i alle apparater, der har forbindelse til nettet," siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet Tænk.

Hun mener, at Datatilsynet bør undersøge, om betingelserne, tv-seerne køber ind på, når de tænder for deres smart-tv, er inden for skiven af EU’s databeskyttelsesforordning. Her hedder det, at virksomheder alene må indsamle data om brugerne med et legitimt formål.

Det er oplysninger bl.a. om besøgte websteder og sete programmer, som et Samsung smart-tv opsamler, som også deles eller sælges til tredjepart.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også