Frost 2 slår rekord for mest indbringende animationsfilm

Animationsfilmen indtjente 350 millioner dollar på verdensplan i den netop afsluttede weekend. Det er rekord.
Skuespilleren Idina Menzel (tv.) and Kristen Bell (th.) lægger stemme til de to hovedroller i "Frost 2". | Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix
Skuespilleren Idina Menzel (tv.) and Kristen Bell (th.) lægger stemme til de to hovedroller i "Frost 2". | Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

"Frost 2" har slået rekorden for mest indbringende åbningsweekend for en animationsfilm.

Ifølge det amerikanske teknologimedie Cnet indtjente filmen 350 millioner dollar på verdensplan i den netop afsluttede weekend. Det svarer til 2,3 milliarder kroner.

Dermed overtaget filmen med isdronningen Elsa og søsteren Anna i hovedrollen rekorden fra Disneys nye version af "Løvernes Konge", der indtjente 245 millioner dollar i åbningsweekenden.

"Frost 2" er udkommet seks år efter sin forgænger, der blev en megasucces på verdensplan. Animationsfilmen vandt to oscarpriser, herunder for Bedste Sang for "Let it go" eller på dansk "Lad det ske".

Den originale "Frost" indtjente "blot" 110,6 millioner dollar på sin åbningsweekend. Filmen er dog den mest indbringende animationsfilm nogensinde med en samlet indtjening på 1,27 milliarder dollar svarende til 8,62 milliarder kroner.

Distributionschef i Disney Chathleen Taff siger til den britiske avis The Guardian, at de jubler i Disney.

"Det er ikke nemt at følge op på den originale "Frost"."

"Vi tror på, at filmen vil holde kadencen," siger hun til The Guardian.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også