Tusindvis af konti hos Disney+ er blevet hacket

En lang række konti hos Disney+ er angiveligt blevet hacket, og hackerne sælger nu adgangskoder til streamingtjenesten på det sorte marked, skriver flere medier.
Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

Tusindvis af konti hos Disney+ er blevet hacket, og nu sælges adgangskoderne til de mange konti på det sorte marked.

Det skriver Zdnet og Washington Post ifølge Finans.

Da Disney+ blev lanceret i sidste uge i USA, Canada og Holland, oprettede mere end 10 mio. mennesker en konto hos streamingtjenesten. Det er angiveligt under oprettelsen, at hackere har fået adgang til tusindvis af de mange nye brugerkonti.

Ifølge Zdnet bliver adgangskoder til de hackede konti nu solgt på det sorte marked. Priserne går ned til 3 dollar, hvilket er omtrent halvdelen af prisen for et månedsabonnement hos Disney+.

Selskabet afviser, at der er brud på sikkerheden.

"Der er ingen indikationer på en sikkerhedsbrist i Disney Plus," skriver koncernen ifølge Finans i en e-mail til Washington Post.

Danskerne må vente på Disney Plus

Disney fik 10 mio. kunder på en dag – eller på fire år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også