MediaWatch

Disney fik 10 mio. kunder på en dag – eller på fire år

Disneys nye streamingtjeneste, Disney+, fik 10 mio. nye kunder på blot 24 timer, men ifølge Disneys topchef skyldes det hele fire års hårdt arbejde.

Foto: Nick Agro/AFP/Ritzau Scanpix

Disney tog onsdag i den grad analytikerne på sengen, da verdens største underholdningskoncern efter blot 24 timer meldte om, at dens nye streamingtjeneste, Disney+, havde fået 10 mio. nye kunder.

Tallet er ikke bare rekord for streamingkunder på en enkelt dag, men også langt mere end det ventede.

Hos investeringsbanken UBS havde analytikerne blot regnet med 4 mio. kunder til Disney+. Til nytår. Og prognosen for et års levetid lød på 8 mio. kunder, skriver Yahoo Finance.

Ser man på hele analytikerkorpset, er det højeste bud, at Disney om fem år, når 90 mio. kunder på tjenesten, og det tog altså blot en dag at nå mere end 10 pct. af det.

Det er dog ikke et resultat, som er skabt på blot en dag. Næ, det er "kulminationen af fire års planlægning, organisatorisk forandring og en masse hårdt arbejde", forklarede topchef i Disney Bob Iger, ifølge Yahoo.

Koncernen har samtidig foretaget en hel del opkøb og investeret i sin egen produktion for at sikre sig, at den nye tjeneste ikke blot var et arkiv med alt det gamle Mickey Mouse og Anders And.

Blandt andet har Disney overtaget teknologiselskabet Bamtech for 1,6 mia. dollar. Bamtechs teknkologi er grundlaget for Disneys streaming. Disney overtog også for 71 mia. dollar sidste år 21st Century Fox' underholdningsaktiver, som i den grad har løftet bagkataloget af film og serier. Og endelig har Disney investeret store summer og satset stor på produktionen af film fra Marvel-universet og Star Wars, der har sikret høj indtjening i biograferne, men nu er attraktivt indhold på Dinsey+.

Onsdag steg aktien i Disney med 7,3 pct., mens den derimod falder tilbage med 0,7 pct. Måske et tegn på, at Disney+ efter sit debutbrag nu for alvor skal i gang med konkurrencen med Netflix, Apple TV+, som blev lanceret tidligere på måneden, HBO, Hulu og alle de andre.

Rapport: Hver femte overvejer et streamingabonnement på Disney+

Milliardsatsning på streaming spiser af Disneys overskud

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere