TDC's topchef bliver mentor for studerende

TDC-topchefen træder i to andre danske erhvervsbossers fodspor og bliver mentor på CBS.
Allison Kirkby, adm. direktør, TDC. | Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Allison Kirkby, adm. direktør, TDC. | Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

TDC-topchef Allison Kirkby tiltræder som mentor for de studerende på CBS. Det skriver Berlingske.

Allison Kirkby har sagt ja til posten som "Executive in Residence" på Copenhagen Business School (CBS). Hun står dermed til rådighed som foredragsholder, sparringspartner, mentor og lignende, skriver avisen.

"For mig handler det personligt om at komme tilbage i skole og dele min erfaring og viden med de studerende. Jeg håber, jeg kan inspirere dem til at blive succesfulde ledere. De er nu engang fremtiden, og jeg har selv oplevet værdien af at blive inspireret af ledere, jeg arbejdede sammen med," siger hun til Berlingske.

Før hende havde to andre topchefer samme post. Det var Danske Banks tidligere topchef Thomas F. Borgen og Jens Bjørn Andersen fra DSV.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også