DR’s tillidsmand er skuffet over manglende løfter fra rød blok

Fællestillidsmanden hos DR havde håbet på flere tilkendegivelser fra rød blok i forhold til en annullering afde kommende besparelser hos medieorganisationen.
Foto: /Scanpix/ritzau/Mads Claus Rasmussen
Foto: /Scanpix/ritzau/Mads Claus Rasmussen

Som fællestillidsmand for journalistgruppen hos DR er Henrik Friis Vilmar skuffet over rød blok. Han havde håbet på, at de røde partier ville forpligte sig til at afblæse de kommende 2021-besparelser i medieorganisationen.

Til Finans siger han, at han havde håbet på, at de røde partier ville overveje at tilbagekøre samtlige besparelser - inklusive dem der allerede er gennemført.

”Hvis politikerne virkelig mener, at de vil have et DR som bolværk mod de store udenlandske spillere, er det mindste, de kan gøre, at melde ud, at de dropper besparelserne for resten af medieforliget. Vi ved, der kommer en ny fyringsrunde allerede i 2021, og det betyder, at rigtig mange stadig går og er utrygge,” siger han.

Efter det nuværende medieforlig, som har været anført af VLAK-regeringen og DF, skal DR spare 250 mio. kr. i 2021. Og mens SF, De Radikale og Enhedslisten alle ønsker at sløjfe besparelserne, så er det ikke et krav fra nogen af de tre partier. Også Socialdemokratiet tøver med at love noget, og peger på, at der skal findes finansiering, hvis besparelserne skal annulleres.

Rødt flertal vil stoppe DR-besparelser og hjælpe Radio24syv

”Jeg mener sådan set ikke, mediemarkedet vil lide skade af, at man skrotter hele medieforliget og starter på en frisk" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også