Forældre vrede på TV2 over dokumentar: Udstiller børn uden tilsagn

TV2's dokumentar om problematiske forhold i flere københavnske institutioner har skabt røre blandt forældrene til de medvirkende børn, der mener, at det dybt kritisabelt at der er blevet brugt skjult kamera.
Foto: ritzau/Miriam Dalsgaard
Foto: ritzau/Miriam Dalsgaard

Flere forældre, der har børn i de institutioner, som er i spotlyset i TV2-dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden' er vrede på tv-stationen over brugen af skjult kamera.

Det skriver Politiken.

For mens alle børnene optræder sløret, og der er indhentet tilladelser fra de forældre, hvis børn står i centrum for dokumentaren, så mener flere andre forældre, at deres børn også kan identificeres, og at TV2 derfor også burde havde søgt deres tillaldelse. Derudover mener forældregruppen i en af institutionerne at de grundlæggende problemer allerede var kendt.

"Det er ren følelsesporno for at være helt ærlig. De udstiller nogle konkrete børn, en konkret institution og nogle uerfarne medhjælpere for at fortælle en historie, som sagtens kunne være fortalt med baggrund i de tilgængelige tilsynsrapporter", siger en af forældrene, efter at institutionens forældreråd denne weekend havde lejlighed til at se optagelser fra deres børns institution.

Hos TV2 mener faktaredaktør Lasse Bjerre ikke, at børnene kan identificeres, når de er blevet sløret, og mener også, at optagelserne har så stærk samfundsmæssig relevans, at stationen godt kan vise optagelserne. Men ifølge advokat og mediejurist Vibeke Borberg kan brugen af skjult kamera ikke nødvendigvis undskyldes med at være i offentlighedens interesse - skjult kamera skal reserveres til sager, hvor oplysningerne ikke kan skaffes på anden vis.

Kommune kritiserer TV 2's brug af skjult kamera 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også