Medie: AT&T i salgstanker om HBO’s europæiske arm
I et forsøg på at nedbringe sin gæld på 170 milliarder dollar står AT&T muligvis over for et salg af den europæiske del af HBO. Det oplyser flere både nuværende og tidligere medarbejdere i telekommunikationsvirksomheden til avisen Financial Times.
AT&T overtog sidste år medieimperiet Time Warner for 85 mia. dollar og fik i den forbindelse streamingtjenesten HBO med i handlen.
Ifølge Financial Times har et salg været på tale siden november, men der har endnu ikke været formelle møder med potentielle købere. Ansatte i AT&T, som Financial Times har talt med, peger på Sky, som er ejet af televirksomheden Comcast, som en oplagt køber. Sky har i dag rettighederne til HBO's indhold i Italien, Tyskland og Storbritannien.
HBO står bl.a. bag den populære serie Game of Thrones og har ud over Europa også afdelinger i Asien og Latinamerika.
HBO Europe, som råder over ca. 200 medarbejdere, der er konkurrent til Netflix, har ca. 10 millioner abonnenter i lande som Spanien, Sverige, Polen og Danmark, skriver Financial Times.