Netflix' globale ekspansion rammer kulturkløfter

Pres fra lokale myndigheder og organisationer får Netflix til at vælge at sortere indhold fra, der opleves som krænkende eller stødende. Senest har streamingtjenesten underskrevet et sæt guidelines for indholdet i Indien.
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Lucy Nicholson
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Lucy Nicholson

Netflix støder ind i kulturelle barrierer i koncernens globale udrulning, skriver Politiken. Avisen opridser flere eksemple er på, at lokale myndigheder vil have tjenesten til at fjerne indhold, der opleves som stødende eller problematisk. 

"I lande som Indien, Saudi-Arabien og Iran hersker nogle helt andre kulturelle, sociale, religiøse og politiske normer, som Netflix og for den sags skyld de andre store streamingtjenester er nødt til at indordne sig under for at agere på markederne," siger Jakob Isak Nielsen, der er lektor og medieforsker med speciale i streamingtjenester på Aarhus Universitet.

En klage fra de saudiarabiske myndigheder fik for nylig Netflix til at fjerne en episode af satireserien ’Patriot Act’, der gjorde grin med det saudiske styres forklaringer i sagen om drabet på journalisten Jamal Kashoggi. Det udløste kritik af tjenesten for at gå styrets ærinde bl.a. i en leder i Politiken.

I sidste uge underskrev streamingtjenesten ifølge Buzzfeed et sæt vejledende indiske regler for, hvilke film og serier platformen må tilbyde inderne og indvilligede i at fjerne indhold, der støder religiøse følelser eller krænker det indiske flag. Det har mødt kritik fra rettighedsorganisation Internet Freedom Foundation, som ser aftalen som et tilbageskridt for ytringsfriheden. Netflix mener omvendt, at de retningslinjerne sikrer, at producenternes arbejde kan nå ud til flest muligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også