MediaWatch

Scientology barsler med egen tv-kanal

Den religiøse bevægelse sætter en ny tv-kanal i verden, som får liv på bl.a. Apple TV. Kanalen vil lægge platform til film og serier om Scientology.

Den religiøse bevægelse Scientology får egen tv-kanal. | Foto: /ritzau/AP/Sam Painter/

Den nyreligiøse bevægelse Scientology tager medieudviklingen til sig og lancerer i dag, mandag, en spritny tv-kanal, der bliver en del af bl.a. Apple TV, iTunes, Google Play og DirecTV i USA. Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Hollywood Reporter.

Kanalen får navnet Scientology TV og hører hjemme under The Church of Scientology International, der er den religiøse bevægelses internationale organisation med hovedsæde i USA. Scientology-kirken har ikke selv bekræftet historien, men ifølge Hollywood Reporter har en talsperson fra DirecTV bekræftet, at kanalen bliver lanceret mandag.

Indholdet bliver ifølge USA Today en blanding af serier og film om den religiøse bevægelse, herunder interviewserier med scientologer og præster.

Det er ikke mere end et par år siden, at Scientology, der bl.a. har kendisser som skuespilleren Tom Cruise i folden, lancerede sit eget produktionsselskab, hvorfor der siden har været spekuleret i, hvornår en selvstændig tv-kanal ville følge trop som et nyt rekruteringsværktøj.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny rapport om danskernes nyhedsbrug, første skridt mod aftale for DPCMO, startskud på Se og Hør-strategi og et nødopråb fra produktionsbranchen er blandt nogle af ingredienserne, der har sat smag på denne uge i mediebranchen. Få et overblik i ugens briefing.

EU vil kræve strengere kontrol med statslige annoncekroner

I et nyt udspil lægger Europa-Kommissionen nu op til flere krav til gennemsigtighed og fair tildeling, når alt fra regeringer til statsejede virksomheder køber reklameplads hos medierne. Forslaget møder opbakning hos Danske Medier, der dog overordnet ser lovforslaget som dårligt nyt for mediebranchen.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs