Bortvist direktør varsler krav mod Dansk Reklame Film

Tidligere direktør i Dansk Reklame Film, som er blevet bortvist efter sagen om påstået millionsnyd med biografreklamer, afviser at bære et ansvar i sagen og har varslet økonomisk krav mod sin tidligere arbejdsgiver.
Foto: PR/Egmont
Foto: PR/Egmont

Den tidligere direktør for Dansk Reklame Film Theis Hector går til modangreb på sin tidligere arbejdsgiver efter sagen om påstået snyd med biografreklamer for 95 mio. kr. Det skriver Finans.

Theis Hector blev i sidste uge bortvist fra sin stilling som direktør for Nordisk Films medieforretning. Få måneder forinden var han blevet forfremmet fra posten som direktør for Dansk Reklame Film.

I en sms til Finans afviser Theis Hector, at han har ansvaret for den manipulation med data, som ifølge Egmont har betydet, at Dansk Reklame Film har underleveret til annoncørerne, der dermed har betalt for at nå et større antal biografgængere, end de i realiteten er blevet eksponeret for.

"Jeg vil understrege, at jeg ikke er ansvarlig for den situation, Dansk Reklame Film står i, idet jeg først får det øverste ledelsesansvar i september 2017," skriver Theis Hector til Finans og tilføjer, at uregelmæssighederne rækker tilbage til 2013, hvor han var salgschef i Dansk Reklame Film og derfor ikke havde det øverste ledelsesmæssige ansvar, skriver han.

På det tidspunkt var Claus Brix direktør for Dansk Reklame Film. Han er i dag kommerciel direktør på Ekstra Bladet, men har ikke ønsket at kommentere sagen over for Finans eller MediaWatch.

Theis Hector skriver desuden til Finans, at det var ham, der orienterede den øverste ledelse om uregelmæssighederne. På daværende tidspunkt var han uvidende om omfanget, skriver han.

Gennem sin advokat har Theis Hector protesteret mod sin bortvisning og varslet krav mod Dansk Reklame Film A/S for uberettiget bortvisning.

Efter år med urigtig salgspraksis: Mange annoncører berørt af reklamesag

Store dele af ledelsen i Dansk Reklame Film er væk efter annoncesag

Bureauer: Tilliden til Dansk Reklame Film skal genopbygges

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også