Vi Unge sætter musik til magasinet

I begyndelsen af sommeren lancerede Allers ungdomsblad radio-app'en 'Vi Unge Radio' og nu skal det digitale tilbud udvides. Opdateret og rettet 13.45.

Allers ungdomsmagasin, Vi Unge, vil ikke bare læses, men også lyttes til.

I slutningen af maj lancerede magasinet radio-app, Vi Unge Radio, der spiller musik for målgruppen, piger fra 12-18 år.

Efter halvandet måned er app'en blevet downloadet ca. 18.000 gange, tændt 384.000 gange og har haft ca. 6000 aktive brugere, melder bladet i en pressemeddelelse. Over forventningerne, lyder der fra bladets chefredaktør, der nu vil udvide radiotilbuddet.

”Vi Unge Radio har et stort udviklingspotentiale, og i løbet af de næste måneder vil app’en blive udbygget med flere features. Vi lytter meget til vores læseres feedback og forsøger at skræddersy indholdet ud fra det,” siger chefredaktør for Vi Unge, Tina Dines Appelt, i meddelelsen.

Vi Unge Radio er udviklet i samarbejde med Radio Nord og Philip Lundsgaard. På papir har Vi Unge 126.000 læsere og et oplag på 30.136.

Artiklen er opdateret og rettet 13.45. Det fremgår af pressemeddelelsen fra Vi Unge, at bladet har "samlet det bedste fra magasinet og overført det til radiofladen". Aller præciserer imidlertid efterfølgende, at det først på sigt betyder, at artikler fra bladet overføres til radioindhold på app'en, som det først fremgik af artiklen. Den nuværende radioflade er alene musik. MediaWatch beklager uklarheden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også