DR-journalist må droppe politik

DR Syd-journalist kvitter byrådspost efter krav fra DR-regionalen for at undgå habilitetsproblemer.

DR Syd-journalist Poul Erik Jensen dropper sin kommunalpolitiske karriere for S i Kolding, skriver Dknyt.dk.

Det sker for at undgå habilitetsproblemer og efter krav fra DR-arbejdspladsen.

Ifølge Poul Erik Jensen fik han valget mellem at gå ud af kommunalpolitik - eller få et job på DR's Trafikredaktion i Aarhus.

"Så jeg har ikke kunnet beholde mit nuværende arbejde, som jeg er meget glad for, hvis jeg fortsatte i lokalpolitik. Så derfor stopper jeg i lokalpolitik ved udgangen af denne periode," siger Poul Erik Jensen, der har været byrådsmedlem siden 1990, til Dknyt.

DR har i foråret stillet skarpt på det etiske regelsæt, der er blevet fornyet og har fået egen chef, den tidligere DR Danmark direktør, Inger Bach.

Det skete i kølvandet på en række sager i begyndelsen af året - bl.a. et uheldigt nyhedsindslag om en demonstration i sagen om EBH.-bank, der viste sig af være iscenesat - der fik DR's bestyrelse til at kræve, at de etiske regler blev indskærpet.

DR Syd fik 1. august ny chef i skikkelse af tidligere magasinchef på Radio 24syv Inga Juul Vind.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også