ANR forstærker sit morgenhold

Morgenteamet på den nordjydske radiostation ANR tæller fra august igen Tom Bue, Anne Kejser og Niels Skovmand.

Tom Bue  bliver på ny en del af ANR’s morgenshow, ‘Anne og de herreløse hunde’, sammen med tv-vært og skuespiller Anne Kejser og Toms makker gennem syv år, Niels Skovmand.

Tre år efter, at Tom Bue tog en beslutning om at tage uddannelsen Art & Technology på Aalborg Universitet  er han tilbage på den nordjyske ANR.

Fra 15. august er Tom Bue en fast del af ANR’s morgenshow, der i 2012 blev nomineret til en Zulu Award som det første regionale radioprogram nogensinde.

“Tom har hele tiden været min førsteprioritet som en forstærkning på morgenholdet. Han har masser af radioerfaring, er en kendt stemme i Nordjylland, og er også lidt rar," siger ANR’s redaktør Jan H. Jensen i en pressemeddelelse.

Tom Bue skal sende morgenradio tre dage om ugen og derudover også fungere som ANR’s digitale manager med fokus på alle radiostationens online aktiviteter.

ANR er blandt  landets ældste lokal-regionale kommercielle radioer. Der er 30 års fødselsdag den 23. september i år.

Udover ANR råder Nordjyske Medier over nonstop-kanalen Radio Aura og de fire net radioer ANR Hits, ANR Rock, ANR Funkytown samt ANR Demo med ikke-udgivet nordjysk musik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også